Dykning

Min interesse for dykning startede med seks prøvedyk (ca. ½ time på omkring 12m) på Great Barrier Reef ved Australiens østkyst i januar 2004. Jeg havde fået ABC-udstyr af Mie i julegave. I starten af april 2005 tog jeg et PADI Open Water Diver kursus hos Master Dive i Helsingør. Det blev umiddelbart fulgt op af to uger i Sharm El Sheik. Udstyret var nu suppleret med en 3mm våddragt fra Netto. I slutningen af februar 2007 var vi igen to uger i Sharm El Sheik. Forinden havde jeg investeret i BCD, regulatorsæt og computer samt en 5mm shorty med hætte som supplement til min Netto-våddragt. På denne tur blev jeg opgraderet til PADI Advanced Open Water Diver hos Ocean College, som jeg også dykkede med på den første tur. Da jeg nu havde eget udstyr, skulle det også bruges herhjemme. I løbet af sommeren var jeg på flere ture med Johnny Kastling, heriblandt Munkholmbroen, Johannes L. og Kullen. Jeg tog også en tur ud med dykkerklubben Søhesten fra Hillerød. Flinke folk - så nu har jeg meldt mig ind. Det har selvfølge krævet, at jeg har anskaffet egen flaske og bly. Nå ja, og tørdragt ...og nye finner, da fuldfodsfinnen ikke kan anvendes med tørdragt. Ikke nok med det, jeg er også gået i gang med et CMAS** kursus. Det griber om sig!

Billederne fra Sharm skal nok komme. Der er mange.















Baggrundsfoto: Napoleonsfisken Wally på GBR.